100% Rockabilly - TCD 2585 (Various)
Records Verlagsges Rating: 9 Dette er den første cd, i denne fantastiske serie. På denne cd er det alle bands som har været på Nervous Records i England. Nervous Records skrev i deres anmeldelse, at det er den bedste compilation-cd der efter deres mening er lavet. Vi starter med The Jets og den gamle klassiker "Slippin' In". The Jets lavede kun en LP på Nervous, nemlig Session Out. Det var deres første LP efter de to plader på EMI. The Blue Cats giver os "Frankfurt Special" fra deres Early Days plade. Early Days var to lp'er med demoindspilninger og nogle ep'er. Nogle år efter disse indspilninger lavede Blue Cats nogle fantastiske Neo-rockabilly plader. Restless med "Black Cat" er fra deres første lp Why Don't You Just Rock fra 1982. Meget i stil med Gene Vincent. Bandet havde kort forinden udsendt en 7" på Svenske Sunrock, som i dag er en af de mest sjældne neo-rockabilly 7", og i England ligger denne prismæssigt i dag mellem 70 - 100 £. Danske Taggy Tones medvirker med to numrer, nemlig "Noisepickin' Mama" og "Crazy Kid". På "Noisepickin' Mama" er det Allan Wilson fra The Sharks, som spiller leadguitar. Han har også produceret begge Taggy Tones Nervous albums. Polecats kendes vel af alle. Her er det deres spøgelses sang "Marie Celeste". Et nummer de også indspillede på deres Mercury album Polecats Are Go fra 1981. Frantic Flintstones spiller deres klassiker "44", som jeg altid har elsket. Flintstones debuterede på Nervous, og har været et meget produktivt band. King Memphis fra USA spiller "Little Joe from Chicago" fra deres 1995 album. The Muskrats har taget en gammel klassiker op. "Muskrat" som vel bedst er kendt med Shakin' Pyramids. The Muskrats cd kom i 1993. En god blanding af Jets og Restless. Danske Nekromantix leverer her to numre som kun var bonus materiale på deres Nervous cd "Curse of the coffin", "Rockin' Reptile" og "Mama don't allow". Kim og Peter fra Nekromantix har altid godt kunne lide rockabilly, og disse to numrer er de mest rockabilly agtige ting de nogensinde har lavet sammen. I samme studio som Taggy Tones indspillede deres debut album, har Sonny West også indspillet hans Nervous plade. Fra denne stammer "Relentless" som mange sikkert husker i en anden udgave fra filmen The Loveless med William Defoe og Robert Gordon. Sonny West's udgave er fantastisk. Buzz and the Flyers var fra New York, og startede før Stray Cats. Det var fra dette band, at Slim Jim Phantom fikideen med at stå op og spille trommer. "Is it cool?" er noget af de tidligste neo-rockabilly. Darrell Higham, kendt af de fleste, er en fantastisk guitarist og sanger. For år tilbage var han Shakin' Stevens leadguitarist på en UK tour. Her spiller han "Revenue Man" som også Shaky indspillede i 1980. The Quakes har altid været et af mine egne ynglings bands, deres blanding af Stray Cats + Psychobilly er fantastisk. Deres anden lp på Nervous var klart mere neo-rockabilly end Psychobilly og fra denne kommer "What will they say". Colbert Hamilton startede i the Hellrazors tilbage i starten af 80'erne. Her er det sammen med Nitros, Gaz Day, John O'Malley og Rich Taylor, i det gamle Reverend Horton Heat nummer "Bad Reputation". Rattlers har den typiske UK 80'er lyd, men på deres helt egen måde. Jeg husker stadig hvordan jeg i 80'erne dansede rundt til "Mine All Mine". Tim Polecat fra The Polecats lavede i 1992 et soloalbum, Virtual Rockabilly, hvor han spillede alt selv. Jeg har hørt mange bands som har prøvet på at bruge trommemaskiner, jeg kan nævne danske The Jime og Australske Johnny Black, men det er kun Tim og Brian Setzer som har lavet det rigtig godt. "Guardian Angel" havde været et hit, hvis den var udsendt i 1981. Stor respekt til Tim Polecat. Mean Cat Daddies fra England er også et spænende navn, næsten som Chris Isaak møder rockabilly. "Sign of the Times" lyder både trist og farlig på en gang. Frenzy med Steve Whitehouse i front på slapbass og vokal, havde et Indie hit med "I See Red". Dengang ikke udgivet på Nervous Records, men Roy Williams havde rettighederne til dette nummer. Jeg husker tydeligt første gang jeg hørte The Deltas i 1981. Det var på ingen måde som Stray Cats, Shakin' Stevens eller Matchbox. Jeg kunne ikke finde ud af om jeg skulle elske eller hade, det ved jeg godt i dag. "London Girls" spilles her. Svenske Blackout lavede også en fantastisk version af denne på deres desværre eneste cd. Three Blue Teardrops fra Chicago har en forrygende energi og råstyrke. "Switchblade Pompadour" er hardcore rockabilly. The Ricochets album, Made In The Shades, er i dag en klassiker. Trommeslageren og bassisten spillede senere med Guana Bats. "Migrane" huskes nok af de fleste. Hollanske Catmen lavede så vidt jeg husker to albums. Det ene var på Nervous Records. Her spiller de et gammelt Chris Isaak nummer "Gone Ridin'". Det er naturligvis svært at få et pladeselskab som Nervous Records historie ned på én cd, men her er der en god mulighed få at få et indblik i de bedste bands, som har været der. Det eneste band som pga. rettigheder ikke kunne medvirke var Meteors. De medvirkede på en compilation lp "Home Grown Rockabilly" hvor de spillede straight Rockabilly. Skynd dig at bestille denne cd, den kan bl.a. fås via Raucous Records, Nervous Records og Enviken Records. Why don't you just rock... Jess Rasmussen (Jess er frontmann i Taggy Tones) |