A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å



Nekromantix - Dead Girls Don't Cry

Hellcat Records

Rating: 7


13 nye numre fra Danske Nekromantix, alle indspillet i LA. 2004. Nekromantix er et af mine alltime favorits bands, som jeg har fulgt siden deres første koncert i København 1989. Kim (bas) flyttede sidste år til LA. mens Peter (guitar) og Christian (trommer) bor i København.

Mine forventninger til dette album var skyhøje, og i første omgang blev jeg en smule skuffet. Jeg synes at det forrige album "Return Of The Loving Dead" er et mesterværk, som indeholder den ene gode melodi efter den anden. Psychobilly bliver ikke bedre end dette.

Hele processen på dette album har kun taget en måned. Peter var kun 5 dage om sine indspilninger i LA. Udtrykket på dette nye album er en smule mere punket end det forrige, og når man har hørt det igennem et par gange må man overgive sig. Der er stadig gode "pop" melodier, selv om de er væsentligt hårdere end på sidste album.

Dette er ikke Nekromantix's bedste album, men klart ikke et album man skal snyde sig selv for.

Jess Rassmussen

Tilbake